"Agritourismo – Din og Vores Passion"
Vingården, Fattoria Fibbiano, ligger på toppen af en bakke med en flot udsigt bl.a. til Volterra.
Fra hovedvejen og op til gården kører man på en lille idyllisk vej omgivet af cypresser og pinjetræer.
Ved gården er der gode parkeringsmuligheder og bl.a. er flere af parkeringspladserne solafskærmede.
Fra parkeringspladsen er der adgang til vingården og dens mange faciliteter. Herunder en dejlig swimmingpool (8x15m), et udendørs overdækket spiseområde og en flere hundrede år gammel udendørs stenovn /bageri, som stadig kan bruges til pizzabagning og andre former for madlavning.
Derudover er der gode grillmuligheder og mange fine solpladser rundt om swimmingpoolen.
Hovedbygningen på knap 1000m2 er i den nordlige ende indrettet med 6 moderne lejligheder – alle med køkken, toilet /bad, soveværelse og opholdsrum. I den anden ende af bygningen bor familien Cantoni, som også driver vingården.
I hovedbygningen er der også indrettet vinsmagningslokaler og et større lokale med en særpræget restaurant i Toscansk stil, hvor der kan bestilles morgenmad og andre måltider. Lejlighederne har forskellig størrelse og har plads fra 2 til 7 personer. Syd for swimmingpoolen er der en olivenlund tæt på solterrassen.
Vingården dækker et samlet areal på ca. 75 hektar (750.000m2) og ligger på en nord / sydvendt bakke. På hver side af bakken løber der en lille bæk, som danner ydergrænser for gårdens marker. Der er her gode muligheder for mindre vandreture rundt på gårdens areal igennem vin-, hvede-, solsikke- og olivenmarker.
På vingårdens område kan ses gamle etruskiske gravkamre og huler, hvoraf nogle i dag er indrettet som vinkældre.
Der vil også være mulighed for leje af mountain bikes, vaskemaskiner og tørretumbler. Vingården ligger geografisk ganske centralt. Tæt på hovedveje og jernbanestation. Pisa Airport kan f.eks. nås på ca. 30 minutter med bil. Endvidere ligger Fattoria Fibbiano tæt på de klassiske seværdighederne i Firenze, Pisa, Volterra, Lucca og San Gimignano.
Strandene (middelhavet) kan alle nås indenfor mindre en times bilkørsel.
På vingården vil der være muligheder for at købe gårdens produkter herunder rød- og hvidvin og olivenolie af høj kvalitet.
Fattorria Fibbiano har åbent for gæster hele året rundt og Cantoni familien inviterer også gerne gæsterne til at deltage i vin og olivenhøsten.
Via Fibbiano, 2 | 56030 Terricciola (Pisa)
Telefon & Fax (+39) 0587 635677
info@fattoria-fibbiano.it
VAT 01716600505
Fattoria Fibbiano - Via Fibbiano, 2 | 56030 Terricciola (Pisa)
Telefon & Fax +39 0587 635677 | info@fattoria-fibbiano.it
VAT 01509860506
Fattoria Fibbiano© 2010-2011
Copyright |
Privacy |
Cookies
created by: Publimedia Web